Print friendly

Læs godkendelsen

Opholdsstedet Sletten er godkendt i henhold til §§ 49, stk. 2, og 94a i lov om social service af Fyns Amt.

Social- og Psykiatriudvalgets møde torsdag den 20. juni 2002
Udskrift af Social- og Psykiatriudvalgets møde torsdag den 20. juni 2002 kl. 9.30 på Amtsgården, mødelokale 6.

14. Ansøgning om godkendelse af socialpædagogisk opholdssted etableret af Sletten Fond i henhold til §§ 49, stk. 2, og 94a i lov om social service

Sletten Fond søger om godkendelse til at drive socialpædagogisk opholdssted i henhold til §§ 49, stk. 2, og 94a i lov om social service for 10 unge i alderen 16-25 år med særlige vanskeligheder og behov.

Opholdsstedet ønskes etableret på adressen Slettens Landevej 43, 5400 Bogense. Der er indgået lejeaftalen mellem Sletten Fond og Den selvejende institution Fælleseje om leje af ejendommen.

Opholdsstedet er organiseret som en selvejende institution/fond. Fonden er stiftet af Anette Jensen, Krumsøvej 2a, 4894 Ølster Ilslev, og Vibeke Larsen, Kystvej 15, 7130 Juelsminde, den 18. oktober 2001. Fonden ønsker at ansætte Finn Madsen som daglig leder. Der søges om en personalenormering på 9,0 ansatte svarende til 0,9 ansat pr. ung.

Der søges om en månedlig opholdspris på 34.378 kr. inkl. tøj- og lommepenge.

Sagen har været fremsendt til partshøring efter forvaltningslovens bestemmelser. Der foreligger høringssvar, modtaget i Familieafdelingen den 12. juni 2002.

Følgende bilag vedlægges kun til udvalgets medlemmer på grund af bilagets fortrolige karakter:

- Ansøgning af 21. oktober 2001
- Vedtægter for fonden
- Undersøgelse og vurdering af 7. juni 2002
- Høringssvar af 11. juni 2002
- Udkast til bevillingsskrivelse

J. nr. 4-72-1-136-2001.
- Social- og Psykiatriudvalget godkendte i henhold til §§ 49, stk. 2, og 94a i lov om social service Sletten Fond som opholdssted, jf. udkast til bevillingsskrivelse.

Photo Gallery Contact info Login