Pligter er en fast del af Slettens hverdag.

Ordet pligter lyder for mange som noget negativt og i manges ører vækker det minder om en streng lærer/forældre, der har beordret een til at udføre diverse pligter. 

Hos os har ordet en dimentral betydning. For os er pligter noget, der er alment og ganske nødvendigt for at kunne opretholde et fællesskab, hvor man deles om opgaverne/pligterne.

Sletten har mange pligter, der ligger på såvel unge som voksne. Det er pligter der gør vores hverdag nemmere for den enkelte, og som holder vores hus præsentabelt for alle der færdes i det.

Sletten forventer at de unge der kommer her tager del i de pligter, der måtte være da det er en forudsætning for at kunne nyde fællesskabets goder. Pligterne er madlavning, rengøring, indkøb, vedligeholdelse(dog er denne del lønnet) og generel hjælpsomhed når det behøves. Vi som voksen er altid støttende i processen, men vi er kun støttende i det omfang den unge behøver det. 

Alle unge på Sletten tager del i rengøringen 2 dage om ugen, det går på skift hvilke områder der skal klares. madlavningen er 1 gang i ugen fra morgen til aften. indkøb foregår om mandagen til resten af ugen, og denne opgaver er primært for de ældste, da de skal øve sig i at lave indkøbssedler og budgettere.

Hvorfor er det de unge, der skal tage det i dette? Et spørgsmål vi ofte får stillet gerne fra de nye unge på Sletten, da de aldrig før har prøvet det. Og hvorfor er det så nødvendigt med disse pligter?

Vi har valgt at holde på disse, for nogen ældgamle traditioner, fordi vi har brug for alle i vores hus. Vi har brug for hjælp til rengøringen, og vi har brug for at vise de unge, at vi har brug for dem. De unge vi har her er ofte vokset op med en følelse af udelukkelse og ligegyldighed, eller et overdrevent serviceniveau fra forældre. Vi synes det er vores opgave at vise de unge dels at der er brug for dem, og at verden ikke gør alt for dem. Vi har brug for at vise dem hvordan deres voksenliv kommer til at se ud, og hvor meget de selv skal kunne klare. For nogen er dette overvældende og for andre er det befriende, at der ikke er flere pligter.

Vores unge på Sletten skal videre i andre forløb når de når en vis alder, og det er vores opgave at gøre dem klar til en verden, der forlanger meget at  dem og som forventer at de kan mange ting selv. Derfor synes vi det er et svigt, hvis vi som voksne ikke lader dem gøre det selv.  

For de unge betyder det at man "byder ind", man betyder noget og man har en funktion. En følelse mange af vores unge ikke har haft før, men som de oplever som store sejre, og det giver dem mod på mere og større selvværd. Det giver en ansvarsfølelse, der gør at man behandler huset som sit eget og dermed også passer på det.